Eddikerne

Helt nede i vandkanten i Nordhavnen på det ydre Østerbro i København – med udsigt til Øresund, lystfiskere og sejlbåde, ligger Nordhavn Eddike Bryggeri og deler adresse med blandt andet Meyers Bageri, og Meyers Køkken.

På samme matrikel ligger desuden Fisketorvet, det med fisk, så på en tilfældig dag blandes luften med duften af hav, veltilberedte måltider og eddike! Selve bryggeriet fylder ikke meget. Faktisk udgør to lokaler den nødvendige plads for fermentering og den indledende modning af eddikerne. Eddikeproduktionen kræver masser af frisk luft, og en del af fadlagringsprocessen fremmes i faciliteterne i Nordhavnen af de store temperaturskift mellem sommer og vinter.

 

Eddike tips

Oplev mere liv i maden

Prøv søde eller balsamiske eddiker i desserter med frugt, det giver også her mere liv og dybde i smagen.

Belle de boskoop cidereddike

Klassisk, dobbeltgæret cidereddike brygget af belle de boskoop æbler fra Sydhavsøerne. Eddiken har et moderat syreindhold, som balanceres af en behagelig restsødme.

Syreindhold ca.: 5,8 %

Anvendelse Cidereddiken er med sin lette frugtighed en glimrende all-round eddike, du kan bruge, hvor du ellers ville anvende hvidvinseddike eller citron. Brug den f.eks. til tilsmagning af supper, fiskeretter, lyse kødretter og naturligvis i marinader og dressinger.

Ingredienser Ren gæringseddike fremstillet af gæret Belle de Boskoop æblemost

 

 

Doyenne cidereddike

Klassisk, dobbeltgæret cidereddike brygget af Doyenne pærer fra Sydhavsøerne. Eddiken har et lidt højere syreindhold end æble cidereddike, men også lidt mere restsødme fra frugten.

Syreindhold ca.: 6,4 %

Anvendelse Pærecidereddiken er med sin lette frugtighed en glimrende all-round eddike, du kan bruge, hvor du ellers ville anvende en hvidvinseddike. Brug den f.eks. til tilsmagning af supper, fiskeretter, lyse kødretter og naturligvis i marinader og dressinger.

Ingredienser Ren gæringseddike fremstillet af gæret Doyenne pæresaft

   

Kirsebær Eddike

Brygget ved dobbeltgæring af Stevnskirsebær. Smagen er tør med mandelagtige kirsebæraromaer. Den markante syre balanceres af restsødmen fra kirsebærrene.

Syreindhold: Ca. 7,3%

Anvendelse God til tilsmagning af kraftige kødretter, bagte rodfrugter, rødkål og andre retter, hvor du ønsker at tilføre friskhed, frugtighed og en diskret kirsebærtone. Naturligvis også i marinader og dressinger.

Ingredienser Ren gæringseddike fremstillet af gæret Stevns Kirsebærsaft.

   

Solbær Eddike

Brygget ved dobbelt gæring af solbær. Eddiken er meget aromatisk og tør. Syrligheden balanceres af restsødmen og bitterheden fra solbærrene.

Syreindhold: Ca. 8,6%

Anvendelse God til tilsmagning af vildt og kraftige kødretter, bagte rodfrugter, f.eks. rødbeder, og sovse, hvor du ønsker at tilføre friskhed, frugtighed og en diskret solbærtone. Naturligvis også i marinader og dressinger.

Ingredienser Ren gæringseddike fremstillet af gæret solbærsaft.

   

Hybenrose Eddike

Klassisk, dobbeltgæret eddike brygget af Belle de Boskoop æbler og friske kronblade af hybenroser fra de Nordsjællandske strande. Eddiken har et moderat syreindhold, som balanceres af en behagelig restsødme.

Syreindhold ca.: 5,8 %

Anvendelse Roseneddiken er med sin sødmefulde blomsteraroma og lette frugtighed et godt aromatisk pift til salater og lette kødretter. I varme retter tilsættes roseneddiken til sidst så dens sarte aromaer ikke forsvinder. Prøv den også i desserter og kolde marinader.

Ingredienser Ren gæringseddike fremstillet af Belle de Boskoop æblemost og kronblade af hybenroser

   
    

Eddikerne kan købes i Meyers Deli og udvalgte specialbutikker. Nærmeste forhandler oplyses på 38 11 12 11

Belle de Boskoop-, Solbær- og Kirsebæreddiken kan også købes i Irma-butikker landet over